Bakkens hvile

Bakkens hvile

Skal du nyde bakkens helt egne sangerinder i Bakkens Hvile?

Bakkens Hvile har eksisteret i mere end 140 år. I denne tid har stedet kun været drevet af to familier! Brdr. Stefansen trådte deres første skridt ude på Bakken i 1913. De overtog Bakkens Hvile i 1936 med det egentlige formål at lave en større radiobilbane. Planerne blev heldigvis ændret, og vi har stadig i dag glæden af de gæve bakkepiger og deres sjove sange. I Bakkens hvile kan der synges med på alle de gode gamle melodier, samtidig med at man nyder synet af de flotte kostumer. Men selvom man stadigt holder fast i, og værner om, de over 100år gamle traditioner, så skrives der også nye sange til pigerne. På denne måde er der hvert år  et nyt og fantastisk show.

Det er garvede bakkesangerinder er i år Lone Jensen, Tina Grunwald Anne Herdorf, Ann Farholt og selvfølgelig Dot Wessman. Dot Wessman er 4. generations teltholder på Bakken og havde i 2016 40 års jubilæum. Dot arbejder hårdt for at lave et fantastisk show år efter år, og har nu gjort det igen. Med Dot’s egne ord “Vi er som Ørkenens Sønner – bare med piger!”  Dot har ingen planer om at gå på pension foreløbig, men håber at når det sker så følger hendes døtre i hendes fodspor og tager Bakkens Hvile med til nye højder.

Billetter til forestillingen kan købes på Bakkens Hvile’s egen hjemmeside, 

som du kan finde her.

Men en god aften starter jo altid med gode venner – og god mad!

Husk at booke bord hos os, så sørger vi for en lækker buffet!